hjemmeside > demosider Bestil en bog

Demosider

Mentale handicaps

Seksualitet

Sund mad

Mentale handicaps

HANDICAP leksikon

Uddrag fra “HANDICAP leksikon” af H.W. Gade (2009)

Introduktion

Dette kapitel er en gennemgang af generel autisme inklusive det autistiske spektrum, der er autistiske eller autistrelaterede lidelser. Herefter gennemgår vi de svagt fungerende autister. De højtfungerende autister gennemgås i kapitel 9.

Kerneproblemerne for alle autister, også de normaltbegavede, er store vanskelligheder med at forstå andre mennesker og manglende evne til at kunne ”læse” andres kropssprog samt stereotyper (gentagne tics eller tvangshandlinger).

2/3 af de svagtfungerende autister er sprogløse eller med meget simpelt sprog. De kan godt bevæge sig, men de svageste autister har også problemer med at gå, når IQ’en er under 30.

De første tegn på autisme kommer før det fyldte 3. år mellem 18. til 24. måned. Det er vigtigt at få stillet diagnosen omgående, hvis de følgende symptomer er til stede. Jo hurtigere barnet får en diagnose, jo bedre bliver barnets liv som voksen.

Faresignaler er:

Generelt

● Tab af sprog eller sociale færdigheder.

Efter 12 måneder

● Barnet pludrer ikke.

● Ingen kommunikation med barnet.

● Ingen håndbevægelser (peger, vinker etc.).

Efter 16 måneder

● Ingen enkeltord.

● Barnet reagerer ikke på andre børn.

Efter 24 måneder

● Ingen spontane tostavelsesord.

● Barnet leger ikke.

Ydre adfærd

Stereotyper: Autister kan have mange forskellige gentagne stereotyper (ligner meget Tourette tics). Stereotypier er formålsløse kropsbevægelser som at dimse med hånden, rulle med hovedet eller rokke med overkroppen.

● ”Dimser” med en snor eller et legetøj.

● Tvangshandlinger med at arrangere genstande på en særlig måde.

● Alt skal være på samme måde. Der må ikke ændres på noget.

● Hverdagen er fuld af ritualer, fx når barnet skal have tøj på eller ved spisning.

● Tvangsmæssig beskæftigelse med fx at se et specielt Tv-program igen og igen.

● Selvskadende adfærd fx at bide eller slå sig selv.

Hverdagen med ADHD

Uddrag fra “Hverdagen med ADHD” af H.W. Gade (2002/2007)

I børnehaven / skolen

Dette afsnit er mest for pædagoger og lærere, men bør også gennemlæses af forældrene, deres familie og venner.

Morgenmøde / første time

Den første time i kan være noget af en prøvelse både for barnet, de andre elever og lærere/pædagoger. Selvom medicinen virker, vil barnet være nervøs pga. de mange andre børn og skiftet fra bussen til skolen. Det kan let føre til konflikter.

n Hvis/når der opstår konflikter, kan det tit være nødvendigt at lade barnet være alene med en voksen, indtil det falder til ro.

Samvær med andre børn

I skolesituationen kan samvær med mere end 1-2 børn ofte være nødvendigt. Det medfører desværre mange konflikter, hvis ikke situationen styres metodisk og med stor opmærksomhed på ethvert optræk til konflikter.

n Optræk til konflikter kan være at barnet begynder at sidde uroligt på stolen, griner umotiveret, taler sort eller begynder at tjatte til barnet ved siden af.

n Afledning eller isolering af barnet kan være den eneste løsning på en konflikt. Prøv at standse konflikten ved f.eks. at give barnet en nem opgave, det kan fordybe sig i og derved glemme angsten for de andre børn. Man kan også bede barnet hente saft til børnene sammen med en af pædagogerne. Det vil have karakter af belønning i stedet for straf.

n Jo oftere ADHD barnet får lejlighed til at gøre noget for hele klassen, f.eks. hente saft eller legetøj, jo mere positivt vil det "besværlige" barn blive opfattet og jo mere vil barnet få en positiv selvopfattelse. Barnets opgaver skal naturligvis styres af lærer / pædagog, så barnet ikke bliver afledt på vej til køleskabet og starter en ny konflikt.

Hverdagen med tidlig skade

Uddrag fra “Hverdagen med tidlig skade” af H.W. Gade (2006/2007)

Tidligt skadede børn og unge bor ikke kun på institutioner, som mange tror. I den rummelige folkeskole sidder der 1-2 tidligt skadede børn i hver klasse, da det er meget billigere for kommunen. Disse børn er vanskelige at undervise, da de principielt opfatter lærerne og systemet som deres dødsfjender, som hele tiden prøver at kontrollere og undertrykke barnet. Undervisningen betragtes som et kontrol- og strafferedskab og ikke som vidensformidling.

Børn med tidlig skade vil ikke samarbejde og arbejder derfor målrettet på at ødelægge lærerens undervisningsplaner. Kontrol og manipulation med kammerater og lærere tager al elevens energi og levner ikke plads til barnets udvikling og læring.

Lærerens første møde med barnet

Det første stykke tid går det udmærket. Barnet er interesseret, snakkesalig og charmerende. Opgaverne bliver løst, og læreren har fuld opmærksomhed. Men pludselig ændrer barnet karakter og bliver et lille, højtbegavet monster til lærerens store rædsel.

Barnet begynder at lave ballade i timerne, er uforudsigelig og impulsiv. Han prøver at kontrollere de andre børn og terroriser de svageste af kammeraterne. Der kommer episoder med småtyverier, løgnehistorier og benægtelser af ting, som barnet virkelig har gjort.

Der er hele tiden fokus på barnet, der råber eller larmer. Barnet er allerede frygtet i klassen, så det er så som så med ægte venner. Socialt arbejder barnet bedst sammen med andre på tomandshånd.

Mange børn med tidlig skade (tilknytningsforstyrrelse) er godt begavede, men alligevel meget dårlige til at løse deres opgaver. De evner ikke at se sammenhængen i opgaven eller at forstå den abstrakte begrundelse for opgaven. Dette gælder særligt i matematik, men også i sprog. De er ikke i stand til at analysere en opgave eller en social situation. Disse manglende kompetencer giver store indlæringsvanskeligheder.

Vores nye lærer må erkende, at hun aldrig har mødt et barn, der var så lidt interesseret i at få ros; ja ligefrem afviste hendes venlighed med et hånligt blik. Det så næsten ud, som om barnet stod og triumferede – hvorfor det? Frække unge!

Generel pædagogik

l Brug en-til-en undervisning, hvis der er adgang til spændende billeder og websider, der kan motivere barnet.

l Brug gentagen indøvning af opgaverne, helst mange gange, for at opgaverne bliver ”automatiseret” og derved fysisk indlejret i hukommelsen.

l Der skal opbygges helt faste rutiner og traditioner, så barnet vænnes til at befinde sig i en tryg, lærerstyret rutine. Dette kan godt tage rigtig lang tid at bygge op. Undgå afvigelser fra rutinerne, så man ikke skal til at bygge det hele op igen forfra.

l Praktiske emner som penge, offentlig transport, at tage tøj på, at gå i bad og almindelige sociale regler skal indøves mange gange, da renlighed og social forståelse er barnets suverænt dårligste områder.

l Vær tålmodig. Det kan godt være, at barnet er hyperaktiv, manipulerende og irriterende, men det er læreren, der skal vejlede, undervise og berolige. Og det kræver en grænseløs tålmodighed.

l Undervurder aldrig barnets evne til at narre læreren. Og glem ikke at rose, når barnet opfører sig eksemplarisk (husk at notere det i dagbogen!).

l Overvurder ikke barnets niveau. Det har haft nok af nederlag i sit liv, og hvis barnet ikke magter at rykke op i næste klasse, selvom læreren tror, det er parat, har det tidligt skadede barn fået endnu et nederlag.

Hverdagen med Tourettes syndrom

Uddrag fra “Hverdagen med ADHD” af H.W. Gade (2003)

Motivation og kreativitet

Motivation er det vigtigste af alt

n Alle Tourette børn tænder på et mål / en belønning. Hvis denne indre motivation er til stede, vil barnet blomstre op. Men At motivere barnet kræver at man kender dets interesser og stærke sider. Planlæg derfor altid et samvær med barnet, så dets særlige talent(er) bliver brugt for at støtte indlæringen og barnets selvværd.

Motion og sport

Et Tourette barn skal dyrke så meget motion som muligt. Lange cykelture er ikke kun godt for kroppen, men kan løsne op for depressioner og angst. Sport er også en mulighed, medmindre barnet har motoriske problemer. Al kropslig aktivitet giver psykisk velvære.

Musik og kunst

Når Tourette børn kommer i puberteten, og ticsene begynder at aftage, er de parat til de kreative fag, som de egner sig så godt til. Hvis han/hun er til musik, er det nu ungen skal på musikskole, og tilsvarende er der gode billedkunstskoler og amatørteatre, hvor de unge kan få de første spændende møder med kunsten og kulturen.

Husk også at give barnet gode oplevelser på teatret, til koncerter og gennem gode bøger og digte. De unge med Tourette er ekstremt følsomme, og digte vil bidrage til deres dannelse og selvforståelse.

Sprogundervisning på aftenskole er også en god idé, for hvis den unge kan motiveres til selv at lære sprog, går det dobbelt så hurtigt, som det gør i skolen. Engelsk er danskernes andet sprog, men tysk, fransk italiensk eller spansk er også vigtige at kunne. På et sprogkursus er der også gode muligheder for at få nye venner, der ikke kender én som ”ham den underlige”.

Hverdagen med Aspergers syndrom

Uddrag fra “Hverdagen med Aspergers syndrom” af H.W. Gade (2004)

Hvad er Aspergers syndrom?

Aspergers syndrom kan være ganske let, så den først opdages sent eller aldrig. Men den kan også være så svær, at den bliver invaliderende for barnet. Den er i tæt familie med de øvrige former for autisme, men har også tydelige lighedspunkter med ADHD og Tourettes syndrom. Dertil kommer ofte en række følgesygdomme og psykiske problemer. Det er ikke ualmindeligt, at barnet kan have både ADHD og Aspergers syndrom. Eller Tourettes syndrom og Aspergers syndrom. Eller alle tre sygdomme på en gang.

Massive problemer med at forstå andre mennesker

Et Asperger barn kan ikke forstå andre menneskers følelser, og de kan ikke aflæse de andre børns kropssprog. De evner heller ikke at have medfølelse med andre, da de ikke forstår legekammeraternes følelser. Lægerne kalder problemet for ”manglende empati”. Dette er det tungeste problem for alle Asperger børn.

Pga. barnets manglende forståelse for andres følelser, har det meget svært ved at finde en legekammerat. De fleste Asperger børns højeste ønske er at få en ven, men deres ”ufølsomhed” får de mulige venner til at flygte, når de opdager, hvor mærkeligt Asperger barnet reagerer i legesituationen. Pædagoger og lærere har et stort ansvar for at hjælpe, når barnet bliver isoleret.

En altopslugende interesse

Asperger barnet har kun en enkelt eller nogle få interesser, som det beskæftiger sig med dag og nat. Det kan tale i timevis om denne interesse, indtil skolekammeraterne begynder at kede sig og går.

Asperger børn kan være intellektuelt uhyre velfungerende på enkelte områder og er samtidigt dårligt fungerende på mange andre områder. Det er en forvirrende blanding af et gammelklogt barn og en udviklingshæmmet.

Hverdagen med et retarderet barn

Uddrag fra “Hverdagen med et retarderet barn” af H.W. Gade (2005)

Det er svært at forstå

Det er meget svært at forstå for os forældre, at vores middelsvært retarderede barn ikke er ligesom os. Der må da være en måde at vække de ”slumrende” intelligensreserver, det går vel over, i skolen lærer han det. Men der er tomt, der hvor logikken og de bevidste handlinger bor hos os ”normale”. Der er tomt. Og det er så svært at forstå for en forælder, der elsker sit barn. Der er tomt, og dit barn kan ikke leve på dine falske håb. Giv dig hen i sorgen, men det er en sorg over dine egne drømme. Dit barn lever i en drømmeløs dag, hvor de små nære ting fylder; gentagelsen, trygheden. Der er ingen planer, ingen store drømme. Der er kun hverdagen og far og mor.

Når ”overjeget” ikke findes

Uden et overjeg bliver alle handlinger impulsive og ulogiske. Barnets handlinger behøver ikke at være meningsløse, men er sjældent drevet af et bevidst ønske om at udføre en bestemt handling. Da barnet ikke kan forstå sig selv, mister det tit kontakten til sin krop og sine handlinger. Rent sprogligt viser det sig bl.a. ved at barnet omtaler sig selv ved navn og ikke bruger ”mig” eller ”min”. Det kender ordene, men kan ikke forstå, hvad de betyder, da det ikke forstår sig selv.

Dit barn lever i en verden, der ligner din. Men det er kun på overfladen; du vil aldrig kunne forstå dit barns verden helt. Kun ét har I altid tilfælles, kærligheden.

Fleksibel adfærd

Gennem barndommen læres og indøves socialt acceptabel adfærd i mange forskellige situationer. Retarderede børn har ofte store problemer med at opføre sig ”normalt”. Deres manglende forståelse for regler og ”almindelig opførsel” hæmmer deres kontakt med andre børn og de voksne.

Psykologerne har opstillet en række typiske eksempler på social adfærd, der er vanskelig for mange retarderede børn. Ved at fokusere på de særlige problemer, det enkelte barn har, får man en slags nøgle til en delvis løsning af disse problemer, nemlig adfærdsterapi og indøvning af social ”korrekt” opførsel.

Seksualitet

Den første seksualitet
- et forsvar for kærligheden -

Uddrag fra “Sex – et forsvar fra kærligheden” af Tom Carter-Smith (2002)

Kom min Rose, kom min Blom

O, kom min blancke Stierne

Kom min ædle Krone, kom

Jeg beder, Jo saa gierne

Tilsted dog ej min Lengsell sig

Nu lenger at forøge

Kom snart, kom fast, kom hastelig

Din Daphnis at besøge

[Anders Bording, uddrag “Daphnis biuder Sin Kieriste Galathe hen till sin Bolig”
Blom = blomst fast / hastelig = hurtigt]

Den “naturlige” made at elske på, dvs. en kvinde og en mand, der har samleje for at få et barn sammen, er måske ikke så naturlig endda! Mange levende væsener foretrækker selvbefrugtning eller deler sig i to for at producere arvinger. Men hvis du ikke er en snegl, en orm eller en blomst, kan du godt kalde heteroseksuel sex for naturlig.

Følelsen starter i det små; vuggestuebørn bliver “kærester” før de kan gå, og herfra kører det så, til vi havner på alderdomshjemmet. Den græske filosof Platon beskrev de to køn som et væsen, der engang havde været en slags fælleskøn, men ulykkeligvis var blevet delt i to og derfor altid kæmpede for at blive ét væsen igen. Det lyder lidt forskruet, men er ikke desto mindre et meget præcist billede af virkeligheden. En mand behøver er et andet menneske, og dette andet menneske er tilfældigvis en kvinde og omvendt. Den kvindelige blødhed, mandens ru hud, de bløde øjne, det stærke blik, de svage nej’er, det stærke ja. Det bløde og det hårde, det kvindelige og det mandlige.

Det sker igen og igen, en kvinde forelsker sig i en mand. Jeg må være diskret - hej – det er min lille hemmelighed (hvor er telefonnummeret til mine veninder?). Eller en mand stirrer som besat på den smukkeste kvinde, han nogensinde har set. Hvordan kan hun være så smuk? Prøver forgæves at kigge den anden vej. Men hun har set det. Hun vil næppe protestere over hans beundring og begær. Hvilket absolut ikke er det samme som at kaste sig i armene på den påtrængende fyr, der står frækt og glor på mig. Heteroseksuelle forhold ender som regel i ny bil, bleer, og budgetkriser, så den lille pige og den lille dreng må tænke strategisk, hvis to øjne, der mødes skal udvikle sig til mere end en hyggesnak eller et engangsknald (hvilket køn, der foretrækker hvad, kan du selv få lov at gætte). Det ubevidste behov for tryghed, penge, børn, møbler og en fin adresse er langt stærkere end behovet for sex (der normalt er både overdrevet og overvurderet). Og det vil da også hurtigt være et sløret minde fra fortiden, når det romantiske par har fået fælles bil og fast adresse.

Dette er naturligt. Livet er andet og mere end sex, selvom lune sommeraftener og nøgne skuldre somme tider får dig til at føle det lige modsat. Slap af; sexlivet i et parforhold bølger op og ned. Og hvis I ender med at gå fra hinanden, vil det med stor sandsynlighed ikke være på grund af mangel på sex (snarere på grund af mangel på liv).

Sund mad

Den digitale pastabog / 1 italiensk pasta

Uddrag fra “den digitale pastabog” af H.W. Gade (2003)

12. Spaghetti alla Bolognese
[Spaghetti med kraftig kødsauce]
Sværhedsgrad: kompliceret	Tilberedning: 1 time	Pris: dyr
Pasta q 500g spaghetti eller spaghettini Kød q 500g Hakket oksekød q Røget bacon q Stærkt krydret pølse	Grøntsager/krydderier q 400g tomater, friske eller på dåse q 1 løg q 1 gulerod q 2 stængler blegselleri q 5 hvidløgsfed q 1/2 kop friske basilikumsblade q 1 glas god rødvin q Olivenolie q Muskat q Oregano q Salt og sort peber q Parmesanost q Lidt chili
Dette er den berømteste pastaopskrift i verden. Bolognese saucen er kongernes konge for enhver pasta entusiast. Desværre ”tilpasser” de fleste italienske restauranter udenfor Italien retten til den lokale smag, og ødelægger derved den ret originale opskrift. Så lad os kigge lidt på den ægte vare!
1. Pastaen Sæt pastavandet over. Tilsæt salt. 2. Grøntsagerne Skær hvidløget i tynde skiver. Pil basilikumbladene i hånden, brug ikke en kniv - ellers risikerer du at beskadige bladene. Hak løg, hvidløg, gulerod og blegselleri fint. 3. Kødet Skær baconen ud i små tern. Skær pølsen i skiver og del skiverne i halve. 4. Saucen Varm olivenolien i en stor gryde og steg baconen i 10min til den bliver gyldenbrun. Tilsæt grøntsagerne og steg dem i 5min. Tilsæt det hakkede kød og pølserne og steg dem til det hakkede kød bliver gråt. Tilsæt rødvinen. Lad saucen koge indtil al vinen er fordampet. Tilsæt tomaterne, basilikumblade, et drys muskat, en smule salt, sort peber og chili. Lad saucen koge i 10m. Rør med en træske. Hvis saucen tørrer ud, tilsættes en smule pastavand. 5. Pastaen Kog pastaen som angivet på emballagen. Tjek pastaen 2-3min før den angivne kogetid udløber - når pastaen er al dente, slukkes der straks for varmen, og pastavandet hældes fra. 6. Servering Hæld den varme pasta direkte i gryden og rør forsigtigt i 1-2min. Servér med parmesanost.

Læs den gratis engelske version med 103 pastaopskrifter

Hjemmeside